I slutningen af 90erne kunne det endnu være svært at komme igennem med ideer og forslag til udvikling af rock og popmusikscenen, som kunne opnå støtte fra Statens Musikråd eller andre offentlige myndigheder. Selvom man ikke længere stødte på afslag alene begrundet i, at ”rockmusikken jo nok gik over af sig selv” – så var genren åbenlyst ikke helt stueren endnu.
Ganske vist lykkedes det i 1998 – efter 12 års kulturpolitisk benarbejde – at samle det rytmiske musiklivs organisationer bag en mønsterbrydende lovgivning om spillesteder.
Og retfærdigvis var det også i midten af halvfemserne lykkedes at få ”det internationale område” med i en revision af musikloven, så det overhovedet var lovligt at støtte danske bands i udlandet.
Men i hovedtrækkene var Statens Musikråd - som institution - overvejende kulturkonservativt og ikke specielt interesseret i nye tiltag.
Således afviste Statens Musikråd også at støtte ROSAs idé om at udvikle SPOT-platformen – ligesom de fleste ansøgninger om støtte til international virksomhed pure blev afvist.
Men til alt held for SPOT og det internationale arbejde var der hjælp at hente fra anden side.
Kulturfonden – i daglig tale kaldet Højlunds Kulturfond – var efter en forsøgsperiode blevet gjort permanent fra 1994.
I fonden sad jazzmusikeren og kulturpolitikeren Erik Moseholm.
Jeg har svært ved at forestille mig, at SPOT ville have overlevet barndommen uden denne tillid
Jeg havde kendt Erik siden midten af firserne – bl.a. gennem Dansk Tonekunstnerforening og repræsentantskabet for Statens Musikråd, hvor vi tidligt fandt kulturpolitisk fodslag på tværs af vore genremæssige tilhørsforhold.
Så da vi fra ROSA henvendte os til Moseholm med vores idé om at lave en international formidlingsplatform for dansk musik - efter udenlandsk forbillede – primært SXSW i USA og Noorderslag i Holland (nu Eurosonic) – var han straks lydhør og interesseret.
Uden de store armbevægelser fik Moseholm udvirket, at Kulturfonden i 3 år støttede udviklingen af idé og festival. Jeg har svært ved at forestille mig, at SPOT ville have overlevet barndommen uden denne tillid og konkrete økonomiske opbakning.
Støtten fra Kulturfonden medvirkede sandsynligvis også til, at Statens Musikråd efterfølgende har støttet solidt op om SPOT.
Historien har stor betydning for mig, da den på sin vis afspejler den vinkel på offentlig støtte, som ROSA altid har søgt at fremme – nemlig, at man skal støtte, når der er belæg for det, og at man skal turde vise og omsætte sin tillid til de folk, som man reelt tror på. Det turde Erik Moseholm.